Husk det røde kort, men ikke nødvendigvis det grønne. Det er Forsikringsoplysningens råd til alle danskere, der skal på bilferie.
Det grønne kort- Det grønne kort er beviset på, at en bil er ansvarsforsikret. Men det europæiske grønt kort-samarbejde er nu blevet så effektivt, at en dansk nummerplade er tegn nok på, at bilen er ansvarsforsikret. Derfor er der ingen grund til at have besvær med at skaffe sig et grønt kort fra sit forsikringsselskab, hvis man skal på bilferie i et EU-land eller Norge, Island, Schweiz, Andorra og Kroatien, siger konsulent Helle B. Pedersen, Forsikringsoplysningen.
Skal man på bilferie uden for EU-landene og Norge, Island, Schweiz, Andorra og Kroatien, skal man fortsat vise det grønne kort ved grænsen for at kunne køre ind i landet.
Se oversigtkort med alle lande, hvor det ikke er nødvendigt med grønt kort på www.dfim.dk
Nødvendigt med rødt kort Forsikringsoplysningen anbefaler til gengæld, at man altid har det røde kort med som tegn på, at bilen er kaskoforsikret - uanset hvor i Europa ferien går hen.
Husk altid bilens registreringsattest Uanset hvor i udlandet du holder bilferie, skal du også huske den originale registreringsattest på bilen. Har du den helt nye type registreringsattest, er det del 1, du skal have med.
Kilde: www.forsikringogpension.dk
|